Hvid moskusand med gule ællinger i græsset

Foder til moskusænder gennem året

Kort fortalt

  • Giv moskusænderne foder, der er lavet til ænder. Til ænder regnes 55-70 mg niacin (B3-vitamin) pr. kg foder for tilstrækkeligt, mens mindst 30 mg kan forebygge mangel hos kyllinger, ifølge MSD Veterinary Manual.
  • Ællinger skal have startfoder og vand kort tid efter klækning. To amerikanske universiteter angiver 20 % protein de første to uger og mindre derefter.
  • Kyllingefoder kan være tilsat coccidiostatika. Fodertilsætningsstoffer må kun bruges til de dyrearter, de er godkendt til, skriver Fødevarestyrelsens fodervejledning, så læs varedeklarationen.
  • Hav altid vand tæt ved foderet, fordi ænder kan blive kvalt i tørt foder. Lige nu skal foder og vand stå indendørs eller under fast tag (§ 7 i bekendtgørelse nr. 967).
  • Madrester fra køkkenet er forbudt som foder til fjerkræ. Frugt og grønt direkte fra haven er tilladt.

55-70 milligram niacin pr. kilo foder. Så meget regner MSD Veterinary Manual med til ænder, mens mindst 30 milligram kan forebygge mangel hos kyllinger. Forskellen er en af grundene til, at hønsenes foderspand ikke uden videre passer til moskusænderne.

Her følger vi foderet gennem andens liv og gennem året: ællinger, unge ænder, voksne ænder, æglægning og vinter. Til sidst gennemgår vi de danske regler om madrester, sporbarhed og foderets placering under de skærpede regler mod fugleinfluenza.

Overblik: foderet fase for fase

Tabellen samler anbefalingerne. Proteintallene stammer fra North Carolina State University, der angiver dem for de fleste ænder i forskellige aldre. Moskusænder er længere tid end pekingænder om at nå samme vægt, skriver Extension.org, så brug ugerne som pejlemærke og følg foderproducentens anvisning.

FaseFoderProtein i foderetHusk
Ællinger, 0-2 ugerStartfoder til ænder, smuldret eller i små piller20 %Foder og vand kort tid efter klækning
Unge ænder, 2-8 ugerVækstfoder til ænder i piller18 % (2-6 uger), 16 % (6-8 uger)Ikke mere protein end nødvendigt
Unge avlsdyr før æglægningOpdrætsfoder14,5 %Skift til æglægningsfoder en måned før første æg
Æglæggende ænderÆglægningsfoder til ænder16 % og 2,9 % calciumKnuste skaller ved siden af foderet
VinterDet sædvanlige foder, evt. med lidt ekstra korn–Foder og vand under tag (§ 7)
Kilder: North Carolina State University, Feeding Ducks (tabel 1); vinter: MSD Veterinary Manual og bekendtgørelse nr. 967. Aflæst 21. november 2026.

Andefoder eller hønsefoder?

Vælg foder lavet til ænder, når du kan få det. Kilderne er enige om, at det er det bedste valg, men de er uenige om, hvor stort et problem hønsefoder er.

Cornell Universitys Duck Research Laboratory skriver, at kyllingefoder er en tilfredsstillende erstatning, hvis der ikke findes andefoder. MSD Veterinary Manuals kapitel om vandfugle fraråder derimod at give vandfugle kyllinge- og vækstfoder, vedligeholdelsesfoder eller æglægningsfoder til høns, fordi det generelt indeholder for lidt protein, vitaminer og mineraler. Den norske Veterinærinstituttets rapport fra 2023 til Mattilsynet nævner kyllingefoder som en mulighed, når der mangler foder til ænder.

Niacin er den største forskel. Ifølge MSD Veterinary Manual rammes ænder langt hårdere af niacinmangel end kyllinger, sandsynligvis fordi de er dårligere til selv at danne niacin ud fra aminosyren tryptofan, og mangel giver stærkt krumme ben og forstørrede haseled hos ænder. Extension.org skriver, at startfoder til kyllinger er lavet til kyllinger af æglæggertype, som har et lavere niacinbehov end ænder, og råder til at give ekstra niacin i drikkevandet, hvis ællingerne får det.

Foder til slagtekyllinger er ifølge samme kilde lavet til fugle med et niacinbehov, der ligner ændernes. Kalkun- og vildtfuglestartfoder har niacin nok, men proteinindholdet er så højt, at det kan skade ællingerne. Niacinbehovet er også grunden til, at vi i artiklen om høns og moskusænder i samme gård anbefaler andefoder frem for hønsenes æglæggerfoder.

Kyllingefoder kan desuden være tilsat coccidiostatika, som er stoffer, der forebygger parasitsygdommen coccidiose. University of Wisconsin skriver, at medicineret kyllingestart ikke er nødvendig til ællinger, fordi ænder er modstandsdygtige over for de sygdomme, kyllinger er modtagelige for. North Carolina State University advarer om, at foder til slagtekyllinger kan indeholde medicin, der ikke er godkendt til ænder.

I Danmark er coccidiostatika en gruppe fodertilsætningsstoffer, og Fødevarestyrelsens fodervejledning skriver, at fodertilsætningsstoffer kun må bruges til de dyrearter og -kategorier, de er godkendt til. Læs derfor varedeklarationen og brugsanvisningen på sækken. Står ænder ikke nævnt, eller er du i tvivl om et tilsætningsstof, så spørg forhandleren eller en dyrlæge, før ællingerne får foderet.

Ællinger: de første to uger

Ællinger skal have foder og vand hurtigt. Veterinærinstituttet gengiver et forsøg, hvor ællinger, der først fik foder og vand to døgn efter klækning, voksede dårligere og stadig var bagud ved 35 dages alder, sammenlignet med ællinger, der fik adgang efter seks timer.

Giv startfoder til ænder, smuldret eller som små piller. University of Wisconsin foretrækker smuldret foder eller piller frem for melfoder, fordi ænder let får det støvede foder galt i halsen, og foreslår at strø foderet på en æggebakke det første døgn, så ællingerne finder det. Både Extension.org og North Carolina State University angiver 20 % protein de første to uger.

Kilderne er ikke helt enige. MSD Veterinary Manuals kapitel om vandfugle, der hører under zoologiske og eksotiske dyr, angiver 25-28 % protein i startfoder til unger op til otte uger. Vi lægger os op ad de to landbrugsrådgivninger, fordi moskusanden er en tamand, men det er vores vurdering.

Unge ænder: mindre protein, mere plads til vækst

Efter to uger falder proteinbehovet. Extension.org skriver, at forskning ikke har vist nogen fordel ved mere end 16 % protein i et velafbalanceret foder efter to ugers alder, mens North Carolina State Universitys tabel angiver 18 % fra to til seks uger og 16 % fra seks til otte uger.

Mere protein giver ikke en bedre and. MSD advarer om, at store vandfugle ikke må vokse for hurtigt, fordi det kan give knogle- og ledproblemer som englevinge, hvor svingfjerene vokser så hurtigt, at det yderste vingeled drejer, og fjerene stritter ud fra kroppen. North Carolina State University anbefaler piller frem for melfoder til voksende ænder, fordi melfoder giver mere spild og omkring 10 % dårligere vækst.

Unge ænder, der skal bruges til avl, får ifølge North Carolina State University et opdrætsfoder med 14,5 % protein, indtil de skal i gang med at lægge æg. Vi har ikke fundet en kilde med et præcist alderstal for moskusænder, så følg foderproducentens angivelser.

Voksne ænder: færdigfoder, græs, snegle og grus

En voksen moskusand får et helårsfoder til ænder og supplerer selv med det, den finder i haven. Extension.org skriver, at de fleste ænder kan dække deres mindste behov ved at æde grønne planter, insekter, snegle og lignende, men at produktionen af æg og kød så bliver lav. Jo flere ænder der går på samme areal, desto mere skal du fodre.

Græs og grønt er et godt supplement. MSD nævner, at vandfugle ofte får lidt salat for at have noget at lave og for at efterligne den naturlige fødesøgning, men at en kost af kun brød, salat og majs giver mangel på protein og flere vitaminer. En vejledning om høns fra Oregon State University skriver, at græsset har ringe foderværdi for høns sidst på efteråret og om vinteren.

Snegle står også på menuen. Dansk Fjerkræ Forums leksikon skriver, at moskusænder gerne æder dræbersnegle og andre havesnegle, mus og insekter. Hvor meget ænderne reelt mindsker sneglebestanden, gennemgår vi i artiklen om moskusænder mod dræbersnegle, og hvorfor snegle og regnorme har betydning for orm hos fjerkræ, står i artiklen om orm, mider og lus hos ænder.

Grus til kråsen hører med. Dansk Fjerkræ Forums leksikon skriver, at ænder ligesom høns skal have adgang til grus. Oregon State University skriver i vejledningen om høns, at fugle med adgang til jord som regel selv finder små sten nok, og at østersskaller ikke kan erstatte grus, fordi de er for bløde til at male føden.

Æglægning: mere kalk og mindre energi

Æglæggende ænder skal have mere calcium. North Carolina State University angiver 2,9 % calcium og 16 % protein i foder til æglæggende avlsænder, anbefaler at begynde med det en måned før det første æg og at give knuste østersskaller ved siden af. Dansk Fjerkræ Forums leksikon skriver, at ænder bruger kalken både til skelettet og til æggeskallerne, og foreslår knuste strandskaller.

Energien skal holdes nede. University of Wisconsin skriver, at æglæggende ænder og avlsænder skal have et foder med mindre energi end slagteænder, fordi for meget energi gør dem fede, så de lægger færre æg. Veterinærinstituttet tilføjer, at fugle æder mindre i varmt vejr, og at æglæggende fugle så skal have bedre adgang til calcium.

Vinter: energi, vand og foder under tag

Vi har ikke fundet kilder, der anbefaler et særligt vinterfoder til moskusænder. MSD skriver, at vandfugle i kolde egne kan få ekstra energi ved, at majs udgør 20 % af den samlede foderration. Oregon State University minder i vejledningen om høns om, at korn fortynder et færdigt foder, og anbefaler højst 10-15 % af det daglige foder.

Lige nu bestemmer reglerne, hvor foderet står. Efter § 7 i bekendtgørelse nr. 967 af 6. november 2026 om biosikringsforanstaltninger mod aviær influenza skal fjerkræ fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, så større vilde fugle ikke kan komme til foder og vand. Fodring med friskt grønt er undtaget (§ 7, stk. 2), og efter § 8 må fuglene ikke få overfladevand eller opsamlet regnvand.

Undtagelsen for hold med færre end 100 fugle i § 5 gælder kun overdækningen i § 3 og fritager ikke for § 7. Overtrædelse af § 7, stk. 1, kan straffes med bøde (§ 15). Fødevarestyrelsens side om den aktuelle situation gentog kravet til foder og vand, da vi læste den 21. november 2026; hvordan du holder vandet fri for frost og strøet tørt, står i guiden til andehuset.

Vand ved foderet, og foder uden skimmel

Ænder skal kunne drikke, mens de æder. North Carolina State University skriver, at foderautomater inde i huset bør lukkes om natten, hvis vandet står udenfor, så ænderne ikke bliver kvalt i tørt foder, og Veterinærinstituttet anbefaler at dække fodertruget, hvis der i en periode ikke er vand. Cornell anbefaler rent drikkevand mindst 8-12 timer i døgnet.

Foderet skal dog holdes tørt. University of Wisconsin råder til at stille foderet et stykke fra ællingernes vand, så foderet ikke bliver vådt. North Carolina State University anbefaler, at foderkanten står i højde med andens ryg og vandkanten i højde med den nederste del af halsen, så der spildes mindre.

Vådt foder mugner. North Carolina State University skriver, at ænder er ekstremt følsomme over for skimmelsvampegifte, ned til 30 ppb aflatoksin, og anbefaler at bruge foderet inden for tre uger efter produktionsdatoen og at opbevare det tørt og sikret mod rotter. Cornell råder til kun at give så meget vådt foder, som ænderne æder op samme dag.

Muggent foder og fugtigt strø nævnes også som årsag til svampesygdommen aspergillose; tegnene og hvornår du skal ringe til dyrlægen, står i artiklen om almindelige sygdomme hos moskusænder.

Danske regler: madrester og sporbarhed

Madrester fra køkkenet må ikke bruges som foder. Fødevarestyrelsen skriver, at det er forbudt at fodre høns med vegetabilske og animalske madrester fra husholdningen, fordi resterne kan overføre smitsomme dyresygdomme. Siden om hobbyhøns henvender sig også til dem, der holder ænder og gæs, og fodervejledningen (side 78) nævner fjerkræ blandt de dyr, som køkken- og madaffald ikke må bruges til.

Grænsen går ved køkkenet. Frugt og grønt, der kommer direkte fra haven, er tilladt, men har det været i nærheden af et køkken, regnes det som køkken- og madaffald, skriver Fødevarestyrelsen. Udenlandske vejledninger som Cornells nævner madrester som foder, og Dansk Fjerkræ Forums leksikon foreslår blødt brød; brødrester fra din egen husholdning er efter Fødevarestyrelsens beskrivelse madaffald.

Sporbarhed er et krav til fodervirksomheder. Fødevarestyrelsens side om foderhygiejne skriver, at fodervirksomheder, herunder landbrug, skal have et system, der sikrer sporbarhed af foderet. Fodervejledningen (side 373) skriver dog, at fodring af egne dyr til privatpersoners eget forbrug hører til privatsfæren, at det ikke er omfattet af reglerne om foderhygiejne, og at Fødevarestyrelsen ikke fører kontrol med det.

Sælger du små mængder æg eller kød direkte til forbrugere, skal du ifølge fodervejledningen være registreret til stalddørssalg, og foderet må ikke være farligt og skal overholde grænseværdierne for tilsætningsstoffer. Vi anbefaler at gemme sækkens etiket eller kvitteringen, så du kan se, hvad ænderne har fået. Det er vores råd og intet lovkrav for private hold.

Næste skridt: tjek sækken

Tre ting på varedeklarationen fortæller det meste, før du hælder foderet op:

  1. Dyreart: står ænder eller vandfugle nævnt? Begrundelse: niacinbehovet og reglen om, at tilsætningsstoffer kun må bruges til de dyrearter, de er godkendt til.
  2. Tilsætningsstoffer: er der tilsat coccidiostatika eller andet, som ikke er beregnet til ænder? Begrundelse: medicineret kyllingefoder er ikke nødvendigt til ællinger ifølge University of Wisconsin.
  3. Produktionsdato: er foderet frisk og tørt? Begrundelse: ænder tåler meget lidt skimmelsvampegift ifølge North Carolina State University.

Sådan har vi gjort

Vi har læst den gældende bekendtgørelse nr. 967 på retsinformation.dk, Fødevarestyrelsens sider og fodervejledning samt rådgivningsmateriale fra amerikanske universiteter, MSD Veterinary Manual og det norske Veterinærinstitut. De fleste tal gælder pekingænder eller vandfugle generelt, fordi vi ikke har fundet en faglig foderanbefaling specifikt for moskusænder i hobbyhold. Vi har ikke undersøgt indholdet af konkrete danske fodertyper.

Kilder

Billedkredit: imagebrokermicrostock / Depositphotos

Lignende indlæg