To sortbrogede moskusænder på græs adskilt af et trådhegn fra tre brune høns ved et hønsehus

Høns og moskusænder i samme gård: kan det gå?

Kort fortalt

  • Så længe de skærpede regler mod fugleinfluenza gælder, må ænder ikke have fysisk kontakt med høns. Det står i § 13 i bekendtgørelse nr. 967 af 6. november 2026, som gælder fra 9. november, så fælles hus og fælles løbegård går ikke lige nu.
  • Ænder og andre svømmefugle kan bære fugleinfluenza uden at vise symptomer, mens høns og kalkuner er de mest følsomme, skriver Fødevarestyrelsen.
  • Ænder har brug for mere niacin (B3-vitamin) end høns. Giv moskusænderne andefoder eller et foder, der er mærket til ænder, frem for hønsenes æglæggerfoder.
  • Moskusænder skal kunne dyppe hovedet i vand, og det gør vand og strø vådt. Giv hver art sit eget vand.
  • I CHR tæller høns og ænder sammen, når du vurderer grænsen på 100 fugle for undtagelsen fra registrering.

“Kan moskusænderne ikke bare flytte ind hos hønsene?” Det spørgsmål er oplagt, når der allerede står et hønsehus i haven, og der kommer et par moskusænder til. Svaret afhænger af, hvad reglerne siger lige nu, og hvor meget ekstra arbejde du vil have med vand og strø.

Her gennemgår vi reglerne, smitterisikoen, foderet, vandet og CHR. Til sidst finder du en tjekliste til en grund, hvor begge arter bor hver for sig.

Reglerne lige nu: ingen kontakt mellem ænder og høns

Fælles gård er udelukket i vinteren 2026. Bekendtgørelse nr. 967 af 6. november 2026 om biosikringsforanstaltninger mod aviær influenza siger i § 13, stk. 1, at den, der holder ænder eller gæs, skal sikre, at de ikke har fysisk kontakt med andet fjerkræ og fugle i fangenskab. Bekendtgørelsen trådte i kraft 9. november 2026 (§ 16), og overtrædelse kan straffes med bøde (§ 15).

§ 13, stk. 2, rækker ud over selve fuglene. Udstyr, redskaber, fodtøj, transportmidler og transportkasser må ikke bruges både hos ænderne og hos hønsene, medmindre de er rengjort og desinficeret efter brug. Fødevarestyrelsen gentager kravet på siden til hobbyholdere.

Undtagelserne for små hold i § 4 (indhegninger på højst 40 m² i alt) og § 5 (færre end 100 fugle i fangenskab) gælder kun kravet om overdækning i § 3. De fritager dig ikke fra § 13 og heller ikke fra § 7, der kræver, at foder og vand står indendørs eller under fast tag. Overdækning og udearealer for ænder gennemgår vi i artiklen om fugleinfluenza og opstaldning.

Reglerne gælder, indtil Fødevarestyrelsen ophæver dem. Styrelsens side om den aktuelle situation nævnte ingen slutdato, da vi læste den 21. november 2026.

Smitte: derfor er ænderne den svære halvdel

Ænder kan have smitten uden at se syge ud. Fødevarestyrelsen skriver på sin side om fugleinfluenza, at svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere uden at vise symptomer, mens kalkuner og høns er de mest følsomme.

For en hobbyholder betyder det, at moskusænderne kan bringe virus til hønsene, uden at du har set noget på ænderne. Det er vores læsning af styrelsens beskrivelse, ikke en målt risiko for netop moskusænder.

Fælles vand er en særlig smittevej. Det norske Veterinærinstitut skriver i en rapport fra 2023 til Mattilsynet, at smitstoffer kan spredes meget effektivt gennem fælles vandkilder, og at ænder og gæs med badevand udendørs er udsat for smitte fra vilde fugle, der søger mod vand og foderrester.

Ser du et kraftigt ydelsesfald, fx i æglægningen, eller tydeligt flere syge eller døde fugle, skal du kontakte en praktiserende dyrlæge, skriver Fødevarestyrelsen. Andre sygdomme hos ænderne gennemgår vi i artiklen om almindelige sygdomme hos moskusænder.

Foder: samme spand passer ikke til begge

Ænder har brug for mere niacin end høns. MSD Veterinary Manual skriver, at ænder og gæslinger rammes langt hårdere af niacinmangel end kyllinger, sandsynligvis fordi de er dårligere til selv at danne niacin ud fra aminosyren tryptofan. Manualen angiver mindst 30 mg niacin pr. kg foder til kyllinger og 55-70 mg pr. kg til ænder, gæs og kalkuner.

Mangel viser sig hos ænder som stærkt krumme ben og forstørrede haseled, ifølge samme kilde. Skal begge arter spise samme foder, anbefaler en rådgiver i den amerikanske Ask Extension-tjeneste et foder, der er mærket til både høns og ænder. I spørgsmålet, han svarede på, var hønsenes æglæggerfoder ikke mærket til ænder.

Kyllingestart til ællinger kræver et kig på varedeklarationen. University of Wisconsin-Extension skriver, at kyllingestart kan bruges, hvis der ikke er andestart, men at medicineret kyllingestart ikke er nødvendig, fordi ænder er modstandsdygtige over for de sygdomme, kyllinger er modtagelige for.

Indeholder foderet coccidiostatika eller anden medicin, så spørg en dyrlæge, før ællingerne får det. Vi har ikke undersøgt, hvilke danske fodertyper der indeholder hvad.

Ænder skal have vand tæt ved foderet. Veterinærinstituttet anbefaler at dække fodertruget, hvis der i en periode ikke er vand, fordi ænder kan blive kvalt i tørt foder. Dansk Fjerkræ Forums leksikon skriver, at ænder ligesom høns skal have adgang til grus til kråsen, og at ænder har brug for meget kalk, fx knuste strandskaller.

Vand og strø: ænderne gør det vådt

Moskusænder skal kunne dyppe næb og helst hele hovedet i vand. Veterinærinstituttet skriver, at det er et minimum for ænders og gæs fjerpleje, og at drikkevand bør holdes adskilt fra badevand af hensyn til vandkvaliteten.

Det giver vådt strø. University of Wisconsin-Extension skriver, at fugtigt strø er et større problem hos ænder end hos kyllinger. En rådgiver fra University of Vermont Extension skriver på Ask Extension, at ænder ofte roder i drikkeren, og at strøet skal skiftes oftere, når arterne holdes sammen.

Lige nu skal vandet desuden stå indendørs eller under fast tag (§ 7), og du må ikke give fuglene overfladevand eller opsamlet regnvand (§ 8). Et vandkar på et gitter inde i ændernes eget hus løser begge dele; mere om placeringen i guiden til andehuset.

Når reglerne ophæves: fælles hus eller ej?

Vi har kun gennemgået bekendtgørelse nr. 967, og den gælder ikke, når Fødevarestyrelsen ophæver den. Sælger eller forærer du æg, kan andre regler for fjerkræ gælde, så spørg Fødevarestyrelsen, før du slår flokkene sammen.

Moskusænder sover gerne oppe som høns. University of Kentucky skriver, at de hvæser som en gås og sover på pind som en høne. Andrikken vejer 4,0-4,5 kg ifølge Dansk Fjerkræ Forums racebeskrivelse, så en høj og smal hønsepind passer næppe til ham.

Redaktionens vurdering: Den nemmeste løsning, også efter vinteren, er to rum med hver sin indgang, eget vand og eget strø. Så kan du holde hønsenes strø tørt og skille arterne igen med det samme, hvis reglerne strammes.

CHR: tæl alle fuglene på grunden

Høns og ænder tæller sammen. Efter § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1318 af 28. november 2024 om registrering i CHR er du kun undtaget, hvis antallet af fjerkræ eller fugle i fangenskab på virksomheden ikke på noget tidspunkt overstiger 100. Grænsen gælder altså alle fuglene på stedet, ikke hver art for sig.

Et eksempel: 70 høns og 10 moskusænder giver 80 fugle. Kommer der to kuld på 12 ællinger, er der 104 fugle, og så er betingelsen ikke længere opfyldt efter ordlyden.

Betingelsen i nr. 2 handler også om hele virksomheden. Giver du hønseæg til naboen, er undtagelsen ikke opfyldt, heller ikke for ænderne. Fødevarestyrelsens guide om CHR-undtagelserne nævner også som betingelser, at du ikke har til hensigt at flytte levende dyr, avlsmateriale eller produkter væk fra besætningen, og at du ikke modtager eller sender dem fra eller til andre lande.

Skal holdet registreres, definerer bekendtgørelsen en besætning som dyr af samme dyreart (§ 3, stk. 2, nr. 1). Efter ordlyden er høns og ænder derfor to besætninger; spørg Fødevarestyrelsen, hvordan du registrerer dem. Alle betingelserne gennemgår vi i artiklen om CHR-registrering af moskusænder.

Tjekliste: høns og moskusænder på samme grund

  1. Hvert sit hus eller rum og hver sin løbegård. Begrundelse: § 13 forbyder fysisk kontakt, så længe reglerne gælder.
  2. Afstand mellem hegnene, så fuglene ikke kan nå hinanden gennem trådnettet. Begrundelse: et enkelt hegn kan give kontakt med næbbet; det er vores skøn, så spørg Fødevarestyrelsen, hvis du er i tvivl.
  3. Egne støvler, spande og skovle til hver art, eller rengøring og desinfektion imellem. Begrundelse: § 13, stk. 2.
  4. Tilse hønsene først og ænderne bagefter. Begrundelse: ænder kan bære smitte uden symptomer; rækkefølgen er vores råd, ikke et krav.
  5. Andefoder eller foder mærket til ænder, og grus og kalk til begge. Begrundelse: ænder har et højere niacinbehov end høns.
  6. Et dybt vandkar til ænderne, under tag og uden regnvand. Begrundelse: fjerpleje, § 7 og § 8.
  7. Tæl alle fugle inklusive ællinger mod 100-grænsen. Begrundelse: CHR-undtagelsen gælder fuglene på virksomheden samlet.
  8. Notér, hvem der har fået æg. Begrundelse: æg til en anden husstand betyder, at holdet skal registreres.

De typiske fejl er en fælles drikker, fordi den står praktisk, og de samme træsko i begge gårde. Så længe bekendtgørelse nr. 967 gælder, må redskaber og fodtøj kun bruges begge steder, hvis de rengøres og desinficeres imellem (§ 13, stk. 2).

Det holder vi øje med

Fødevarestyrelsen ophæver de skærpede regler, når risikoen falder. Vi opdaterer artiklen, når det sker; indtil da kan du følge den aktuelle situation hos styrelsen.

Kilder

Billedkredit: Illustration: AI-genereret (hovedbillede).

Lignende indlæg